Stofskiftesygdom

Få styr på dine stofskifte symptomer igennem livsstilsændring.

Ved først at få styr på basal sundhed og basal sund kost, kan rigtig mange mennesker med stofskiftesygdomme og symptomer, blive helt raske og rigtig mange få det meget bedre og leve rigtig godt selv med en kronisk sygdom.

Vi kigger på årsagen til dine stofskifte symptomer/sygdom.
Har du en autoimmunsygdom, kigger vi på den kroniske inflammation der kan være i kroppen. Igennem livsstilsændring får stoppet denne.

Ibens egen historie

Jeg har selv Hashimotos. Har heldigvis formået at spise mig rask. Min blodprøver var allerede efter 3 måneder næsten normale. Efter blot 3 uge på ændret kost fik jeg det meget bedre. Mindre smerter, var ikke længere så træt og udmattet, mit ansigt med poser under øjnene forsvandt og jeg så allerede mere frisk ud og knap så bleg.

Jeg ved 100 % nu hvad jeg skal tilføje kosten og hvad jeg skal undlade for at have det godt.

FAKTA OM STOFSKIFTE

Op mod hver 10. dansker vil få en stofskiftesygdom på et tidspunkt i livet – flere kvinder end mænd. Faktisk udvikler hver sjette kvinde en behandlingskrævende stofskiftesygdom. Børn, unge, voksne, ældre og gravide kan blive ramt.
Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormoner, som sørger for kroppens energiomsætning. Hos børn sikrer disse hormoner barnets normale vækst og udvikling.

En stofskiftesygdom skyldes ubalancer i reguleringen af skjoldbruskkirtlens hormoner. Det resulterer i, at man kan have for højt stofskifte. Eller for lavt stofskifte, fx sygdommen Hashimotos, som er en kronisk inflammationstilstand i skjoldbruskkirtlen.

Både for højt og for lavt stofskifte udvikles oftest gradvist over lang tid. Symptomerne er meget forskellige fra person til person.

STOFSKIFTE OG SKJOLDBRUSKKIRTLEN

Skjoldbruskkirtlen er en lille kirtel, der sidder i det bløde punkt forrest på halsen mellem kravebenene. Kirtlen har samme form som en sommerfugl og hedder på latin thyreoidea.

Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormonerne triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4).

Hvor meget stofskiftehormon din krop skal bruge og hvornår, styres af hormonet TSH, som din hjernes hypofyse producerer. Dit stofskifte reguleres altså i et samspil mellem hypofysen og skjoldbruskkirtlen.

Stofskiftehormonerne har en lang række funktioner afhængigt af, hvilket organ eller celletype de virker på. Overordnet har disse hormoner medindflydelse på kroppens energiomsætning og er livsvigtige for os.

FOR HØJT STOFSKIFTE

For højt stofskifte kaldes også hyperthyreoidisme eller thyreotoksikose. Hvis du har for højt stofskifte, kan du have nogle af disse symptomer:
• Hurtig hjerterytme
• Rysten, især på hænderne
• Muskelsmerter/muskelsvaghed
• Vægttab, trods øget appetit
• Rastløshed, nervøsitet, angst
• Koncentrationsbesvær
• Udtalt træthed
• Søvnproblemer
• Svedtendens, varmeintolerance
• Ændring af øjnene
• Diarré
• Menstruationsforstyrrelse
• Struma (forstørret skjoldbruskkirtel)

FOR LAVT STOFSKIFTE

For lavt stofskifte kaldes også hypothyreose, hypothyreoidisme eller myksødem. Hvis du har for lavt stofskifte, kan du have nogle af disse symptomer:
• Svag, langsom hjerterytme
• Udtalt træthed
• Muskelsvaghed
• Kuldskærhed
• Øget vægt, trods nedsat appetit
• Depression, dårlig hukommelse
• Koncentrationsbesvær
• Fortykket hud
• Forstoppelse
• Hæs og dyb stemme
• Struma (forstørret skjoldbruskkirtel)
• Infertilitet

ÅRSAGER

Stofskiftesygdomme skyldes en kombination af arveanlæg og miljøfaktorer, men forholdet mellem de to er endnu ikke kendt.
Miljøfaktorerne er primært rygning og for stor eller for lille jodindtagelse. Endvidere ser det også ud til, at stress samt visse infektionssygdomme kan have betydning. Der forskes fortsat meget verden over for at finde de konkrete årsager til sygdommene. Og Stofskifteforeningen støtter forskningsarbejdet.

HYPPIGHED

Alle mennesker kan få en stofskiftesygdom, men der er en overvægt af kvinder, der rammes. For hver mand, der får en stofskiftesygdom, er der 5 kvinder, der får det. Ca. 10% af den kvindelige befolkning vil på et eller andet tidspunkt i deres liv have struma eller stofskifteforstyrrelser.

HVAD ER HASHIMOTOS THYREOIDITIS ?

Hashimotos Thyreoiditis er en autoimmun sygdom. Den er opkaldt efter den japanske læge Hakarau Hashimoto, der beskrev sygdommen i 1912. Der er tale om en kronisk inflammationstilstand i skjoldbruskkirtlen. Samtidig danner kroppen antistoffer, der helt eller delvist ødelægger skjoldbruskkirtlen. Produktionen af stofskiftehormon falder i skjoldbruskkirtlens angrebne områder. Kroppen vil derfor søge at stimulere stofskiftehormonproduktionen i resten af kirtlen med øget TSH, og der kan komme struma. Skjoldbruskkirtlens funktion kan blive så nedsat, at det fører til for lavt stofskift.

SÅDAN STILLES DIAGNOSEN PÅ HASHIMOTOS THYROIDITIS

Stofskiftet bestemmes ved en blodprøve, hvor TSH, T3 og T4 måles. TSH ligger normalt mellem 0,3 og 4,0. Højere tal indikerer, at kroppen forsøger at stimulere skjoldbruskkirtlen til en højere produktion af stofskiftehormon. Dette kan være første tegn på et begyndende for lavt stofskifte. Måske kan skjoldbruskkirtlen trods den megen stimulation ikke producere tilstrækkeligt stofskiftehormon, og det vil kunne ses på T3 og T4, som trods højt TSH vil være lave.
Diagnosen Hashimotos Thyreoiditis kræver ud over ovennævnte, at der er positive antistoffer, antiTPO, i en blodprøve.
I nogle tilfælde, især hvis der også er stor struma, vil man supplere med en ultralyd-undersøgelse og eventuelt en vævsprøve fra skjoldbruskkirtlen.

HVAD ER AUTOIMMUNITET ?

Hashimotos Thyreoiditis er en autoimmun sygdom. Det betyder at kroppen danner antistoffer mod sig selv; i dette tilfælde skjoldbruskkirtlen. Auto betyder selv, og immunitet kan defineres som de fysiologiske mekanismer, der tillader kroppen at genkende fremmede substanser såsom bakterier og vira og tilintetgøre dem uden at ødelægge kroppen. Når der sker en autoimmun reaktion, tror kroppen, at et af dens organer er fremmed, og vil derfor reagere ved at forsøge at ødelægge det.
Autoimmunitet er til en vis grad arvelig, og der ses ofte en vis familiær opbygning. Arveligheden er beslægtet med bestemte vævstyper (kaldet HLA), men den fulde natur af arveligheden er ikke kendt.
Man arver generelt ikke sygdommen, men derimod tilbøjeligheden til at få en autoimmun sygdom. Der skal andre faktorer til at udløse selve sygdommen. Hvad disse faktorer er vides ikke med sikkerhed, men både virusinfektioner, rygning, ophør af rygning, graviditet og stress har været nævnt som muligheder. Der forskes fortsat på området.
Andre autoimmune sygdomme er for eksempel Basedows/Graves’ sygdom (der giver for højt stofskifte), diabetes type 1, leddegigt, perniciøs anæmi (B-12 vitaminmangel), vitiligo (manglende hudpigment), cøliaki og Morbus Addison (sygdomme i binyrer).

FAKTA OM HASHIMOTOS
Hashimotos er en autoimmun sygdom
Langt de fleste tilfælde af lavt stofskifte skyldes Hashimotos Thyreoiditis
Langt flere kvinder end mænd rammes af sygdommen
Behandlingen af Hashimotos Thyreoiditis er den samme som behandlingen for lavt stofskifte
HVOR HYPPIG ER HASHIMOTOS THYROIDITIS ?
Langt de fleste tilfælde af lavt stofskifte skyldes Hashimotos Thyreoiditis. Langt flere kvinder end mænd rammes, og hvis der allerede findes autoimmune sygdomme i familien, vil ens risiko for at få sygdommen være højere.

For mere info kontakt lægeeksamineret Sundhedsrådgiver Iben Engsbye på 22660929🥑